A-vitamin

A-vitamin hjælper kroppen med at opretholde normalt syn, hud, slimhinder og immunforsvar, samtidig med at det er afgørende for celledivisionsprocessen i kroppen, som især spiller en rolle under graviditet.

Hvad er A-vitamin?

A-vitamin er en livsvigtig næringsstof, der udfører en række forskellige funktioner i kroppen. A-vitamin tilhører gruppen af fedtopløselige vitaminer, hvilket betyder, at det binder fedt og optages i blodet gennem tarmen. A-vitamin lagres i leveren og forekommer i to former: retinoider og karotenoider.

Hvorfor har vi brug for A-vitamin?

A-vitamin er nødvendigt for mange funktioner i kroppen, herunder normal syn, hud og slimhinder. Dets primære opgave er at opretholde normal synsevne ved at danne pigment i øjet, der gør øjet følsomt over for lys. Dette pigment gør det muligt for øjet at tilpasse sig pludselige lysændringer. Det har også vist sig at kunne forhindre nedsat synsevne med alderen.

Slimhinder findes blandt andet i øjet, tarmen og lungerne, hvor vitamin A spiller en vigtig rolle i at opretholde slimhindernes normale funktion, hvilket fremmer immunsystemet. Sund og stærk slimhinder hjælper med at modstå bakterier, vira og allergifremkaldende stoffer. Derudover hjælper vitamin A med at reducere antallet af hvide blodlegemer, hvilket også bidrager til immunsystemets normale funktion. A-vitamin styrker både immunforsvaret og hjælper med bekæmpelse af infektioner. Vitamin A bidrager også til normal hud og kan blandt andet hjælpe med at modvirke acne.

Celledivision er en proces, der finder sted under vækst og udvikling af celler i kroppen. Uden A-vitamin hæmmes cellernes vækst og udvikling, hvilket er afgørende for udvikling, vækst og differentiering af embryonet under graviditet. Derudover synes vitamin A at fremskynde sårheling. Udover det bidrager det til normal jernomsætning og en sund og normal knoglemasse, hvilket især er vigtigt for normal vækst og udvikling hos børn og unge. Vitamin A fungerer også som en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler mod frie radikaler.

Hvordan får vi A-vitamin?

A-vitamin forekommer i to former, retinoider og karotenoider, som vi får gennem kosten. Retinoider findes i animalsk protein, fedt fra fødevarer, æg og fedtede mejeriprodukter, mens karotenoider findes i grønne og rødgule frugter og grøntsager. Da A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der udskilles langsomt i kroppen, kan et fedtindtag gennem mad forbedre optagelsen af A-vitamin i kroppen. Kogte grøntsager giver også en bedre absorption sammenlignet med rå.

Den mest kendte form af retinoider er retinol, som ofte findes i hudpleje på grund af dets evne til at opretholde normal hud og modvirke acne og ældning af huden. Karotenoider er stoffer, der omdannes til A-vitamin ved behov og kaldes ofte provitamin A. Et velkendt karotenoid er betakaroten. Betakaroten fungerer som et forstadie til vitamin A og lagres under huden, hvor det også bidrager til at give huden en solbrun nuance. Ved behov kan kroppen derefter omdanne betakaroten til aktivt vitamin A. Betakaroten fungerer også som en antioxidant og findes i røde og gule frugter og grøntsager, især gulerødder.

Mangel på A-vitamin

Mangel på vitamin A er sjældent, og ofte opfylder vi vores daglige behov gennem den mad, vi spiser. Derudover lagres A-vitamin i leveren som en reserve, hvis der opstår mangel på vitamin i kroppen. En del lagres også i fedtvæv, lunger og nyrer. Ved sygdom kan reserveniveauerne falde. Mangel på vitamin A kan manifestere sig som natteblindhed eller lysfølsomhed, nedsat immunforsvar og øget infektion, manglende appetit, hudproblemer eller negleproblemer. Under graviditet kan mangel på vitamin A føre til fosterskader. Ved langvarig mangel på A-vitamin kan man få permanente øjenskader og i værste fald miste synet, men det er som sagt sjældent.

Kan man få for meget A-vitamin?

Samtidig med at mangel på vitamin A kan være farligt, er der også risici ved at få for meget. Derfor er det vigtigt at basere sig på indholdsfortegnelsen på kosttilskuddet og følge det daglige anbefalede indtag. For høje doser af A-vitamin over lang tid kan føre til forgiftning og kan manifestere sig gennem symptomer som hovedpine, kvalme, synsforstyrrelser og irritation. Fosterbeskadigelse under graviditet kan også forekomme ved for højt indtag af vitamin A.

Kosttilskud med A-vitamin

Gravide og ammende eller ældre personer har størst risiko for at lide af A-vitaminmangel. Personer med nedsat fedtoptagelse fra tarmen, personer med dårlig appetit, dem der spiser en ensidig kost eller er på diæt, kan også få for lidt vitamin A, og i så fald kan et kosttilskud være en god idé. Da vitamin A er et fedtopløseligt vitamin, der udskilles langsomt i kroppen, er det godt at indtage fedt sammen med vitaminet. Fedtindtaget kan nemlig forbedre optagelsen. A-vitamin findes både i kombinerede vitaminpræparater, såsom multivitamin, og som individuelt tilskud eller i form af betakaroten.

Hvor meget A-vitamin er passende at indtage dagligt?

Det anbefalede daglige behov for vitamin A varierer afhængigt af køn, alder og om du ammer eller er gravid. Generelt anses mænd for at have et anbefalet dagligt indtag på 900 µg (mikrogram). For kvinder (der ikke ammer eller er gravide) er det anbefalede daglige indtag 700 µg (mikrogram).